Om Futurecom Uddannelse

Futurecom Uddannelse A/S er specialiseret i at gøre en ekstra indsats for mennesker uden for arbejdsmarkedet. I samarbejde med jobcentre tilbyder vi arbejdsmarkedsrelaterede kurser indenfor karriere- og kompetenceudvikling, stresshåndtering samt individuelle coaching- og rådgivningsforløb.

Vi afholder sammenhængende aktiveringsforløb med et jobrettet fokus. Forløbene forbinder aktiviteter som coaching, personlige og faglig afklaring af kompetencer, jobsøgning med praktiketablering, undervisning/uddannelse og job.

Futurecom Uddannelse er repræsenteret i beskæftigelsesregionerne
Futurecom er primært repræsenteret i beskæftigelsesregionerne Hovedstaden og Midtjylland. Vi har indsigt i det regionale og lokale arbejdsmarked og samarbejder med et solidt netværk af både offentlige og private virksomheder.

Medarbejdere
Futurecom Uddannelses medarbejdere består af et tværfagligt team af undervisere, certificerede coaches, virksomhedskonsulenter, fagspecialister, afspændingspædagoger samt et netværk af freelancekonsulenter.

Ledelse
Futurecom Uddannelse A/S er sammen med datterselskabet Futurecom Business Solutions ejet af Futurecom A/S under Futurecom Holding ApS. Til Futurecom Uddannelse A/S er tilknyttet en bestyrelse med eksterne bestyrelsesmedlemmer. Futurecom Uddannelse ledes af en administrerende direktør.