Sygemeldte

Forandring uden stress er et 6 ugers forløb specifikt målrettet sygemeldte på sygedagpenge eller kontanthjælp, der er sygemeldte med psykiske problemstillinger, navnlig stress, depression og angst, jf. LAB § 2, nr. 3 og 5. Det forudsættes, at den sygemeldte er i stand til at deltage i et lukket gruppeforløb. ”Forandring – Uden Stress” kan kombineres med en delvis raskmelding. Det ugent-lige fremmøde er på 10 timer og fordelt på:

  • 2 ugentlige undervisningsdage, hvor borgeren møder mellem kl. 9:30 og 14:00
  • 1 ugentlig individuel samtale af 1 times varighed med skiftevis en socialfagligmedarbejder, en psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog) eller en certificeret coach

”Afklaring – Uden Stress” er forankret hos en forløbskoordinator med socialfaglig indsigt. Forløbs koordinator sikrer, progression i forløbet for den enkelte, og at progressionen bliver dokumenteret i en progressionsrapport i overensstemmelse med ressourceprofilens elementer.

Borgeren starter i forløbet ”Afklaring – Uden Stress” med en indledende afklarende samtale med den socialfaglige medarbejder. Samtalen afholdes telefonisk eller ved personligt fremmøde hos Futurecom og formålet med samtalen er at informere borgeren om forløbets indhold og formål, og skabe den nødvendige ramme således at borgeren er motiveret og føler tryghed ved at deltage i forløbet.

”Afklaring – Uden Stress” integrerer flere indsatsområder:

  • Formidling af viden om stress, depression og angst
  • Praktiske redskaber og konkret træning i håndtering af stress, depression og angst
  • Psykomotorisk rådgivning kombineret med praktiske øvelser
  • Læring om krop, bevægelse og åndedræt samt afspænding
  • Undervisning i kostens betydning for det psykiske velvære
  • Vejledning i realistisk og varig omlægning kostvaner
  • Lettere fysisk aktivitet ved fx gåture og afspændingsøvelser
  • Vejledning i hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Holdstørrelsen er på 10 – 14 deltagere og kan bestå af deltagere tilmeldt fra flere jobcentre.

Kommende kursusdatoer:

Forandring – Uden Stress
Start d. 1. maj 2012
Undervisning: Tirsdag & torsdag
Slut d. 8. juni 2012
Start d. 21. maj 2012
Undervisning: Mandag & onsdag
Slut d. 29. juni 2012
Start d. 12. juni 2012
Undervisning: Tirsdag & torsdag
Slut d. 23. juli 2012