Fornyet livsglæde og energi

Et 12 ugers forløb hos Futurecom

Kurset ”Fornyet livsglæde og energi” er for dig, som er sygemeldt i en længerevarende periode. Måske har du mistet dit arbejde og skal finde nyt job eller ny branche.

Holdundervisning
Vi arbejder med personanalyse, hvor du finder frem til, hvem du er som type og kortlægger dine styrker, motivation og værdier. Det vil give dig et overblik, og sammen med underviseren finder du frem til de værktøjer og strategier, som giver dig mulighed for at forebygge stress, angst eller depression.

Vi arbejder med afspænding,  kropsbevidsthed  og betydningen af en sund og ernæringsrigtig kost. Hver uge er der tilbud om at deltage på et d´stress yogahold.

Job– og netværksklub
Du bliver klædt på til at vende tilbage til arbejdsmarkedet i et tempo, som du er klar til. Har du ikke et job at vende tilbage til, vil du få sparring til dit ansøgningsmateriale. Vores virksomhedskonsulenter vil være behjælpelige med at etablere kontakt til egnende virksomheder. Det gælder også, hvis du vælger at skifte job eller branche.

Individuel coaching
Lider du af stress, angst eller depression, er det normalt at overhøre kroppens signaler. Sammen med en afspændingspædagog lærer du din krops signaler at kende og gennemgår øvelser i kropsholdning, åndedræt og afspænding. Du lærer de teknikker, som gør det muligt få ro, bedre søvnkvalitet og et øget velbefindende. Hos en coach arbejder du med de udfordinger, der er vigtige for dig. Du vil blive coachet til, hvordan tydelig og klar kommunikation kan støtte dig til at sige til og fra på en konstruktiv måde. Du coaches i forhold til nuværende eller fremtidig ansættelse.

Undervisere på forløbet
Du vil møde et erfarent team af certificerede coaches, undervisere, afspændingspædagoger, diætister og yogalærer.

Varighed
12 uger med 2 undervisningsdage og en ugentlig coaching. Det individuelle forløb indeholder både coaching og afspænding.
I:   1. – 8. uge  Fokus: Stresshåndtering, afklaring og motivation
II:  8. -12. uge Fokus: Job- og netværksklub